Hjertelig tillykke til Årets Veterinærsygeplejerske

Vsp-pris2016

Så blev spændingen udløst!

Merials pris til Årets Veterinærsygeplejerske blev uddelt i forbindelse med SvHKS årsmøde i Århus denne weekend. Udvalget havde ved deadline modtaget 20 nomineringer, hvilket er rekord i de 18 år prisen har eksisteret.

Prisen gik i år til Sofie Ahn Lauridsen, der gennem sit arbejde på Grønland har haft fokus på oplysning og uddannelse inden for dyrevelfærd.

”Sofie har gjort en kæmpe forskel for dyrevelfærden på Grønland,” fremgår det bl.a. af nomineringen ” Hun har undervist børn i børnehaver og skoler i almindelig pleje af dyr og i at hunde ikke var farlige, og hun undervist de gamle fangere i, hvordan de fik mere ud af deres slædehunde ved at fodre dem korrekt. Man skal ikke dømme Sofie på hendes lange hår og stilletter, hun er både set indfange ravne på fjeldet og jage vilde katte i det tøj.”

Stort tillykke til Sofie!