Engageret og selvstændig veterinærsygeplejerske/klinikassistent søges til sygevikariat hos Trekantens Dyrlæger

Vores sædvanlige klinikassistent på Taulov Dyreklinik er kommet til skade med sin skulder og skal være fraværende i 4-6 måneder.

Derfor søger vi en smilende og udadvendt medarbejder til vikariatet med tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet fra 09.45 til 17.15.

Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du har stor indflydelse på din hverdag.

Du bliver ansvarlig for de daglige gøremål på Taulov Dyreklinik som bl.a. indbefatter varebestilling og indretning af petshoppen. Derudover skal du udføre alle almene opgaver som telefonpasning, pasning af butik og hjælpe dyrlægerne i konsultation og ved operationer.

Vi forventer, at du efter oplæring er i stand til at tage selvstændige beslutninger i forhold til den daglige drift på Taulov Dyreklinik.

Det vil være en klar fordel, hvis du er erfaren bruger af novasofts vetvision.

Se mere om Trekantens Dyrlæger på: www.trekantensdyrlaeger.dk

Ansøgninger bedes sendes hurtigst muligt og samtaler foretages løbende efter kvalifikationer og først til mølle princippet.

Ved spørgsmål, kontakt endelig klinikassistent Lone Hansen på 75 56 20 88. Ansøgning sendes elektronisk til:

taulov@trekantensdyrlaeger.dk